14. februar 2015

Vi er nu kun 75.000 underskrifter fra at nå endnu en milepæl, dvs. 1,5 millioner underskrifter for Stop TTIP Borgerinitiativet! I de seneste tre til fire uger har kampagnen genvundet momentum efter en noget stille juleperiode. På det seneste har vi set en masse aktivitet i Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Sverige. Kroatien og Bulgarien er over 30%, og antallet af italienske underskrifter vokser også. Klik på kortet på forsiden, og se tallene.

Da vi nåede 1 million underskrifter, brugte vi Junckers fødselsdag som ”mediekrog”. Desværre synes der ikke at være en lige så stor begivenhed med bred relevans for hele Europa lige rundt om hjørnet. For den tyske alliance vil det at nå 1,5 millioner senest den 23. februar være fantastisk. Det er den dag, Cecilia Malmström besøger Berlin for at mødes med socialdemokratiske ledere. Som I ved, er Socialdemokraterne en del af den tyske koalitionsregering og stadig splittet i spørgsmålet om ISDS i både TTIP og CETA. Malmström og SD-leder Sigmar Gabriel (også forbundsminister for økonomiske anliggender) vil forsøge at overbevise partiet om at acceptere en ISDS reformdagsorden (så de kan enes om CETA og TTIP). Vi har brug for at minde socialdemokraterne om, at en masse mennesker er imod aftalerne (ikke mindst på grund af ISDS) og 1,5 millioner europæere ville være et fedt budskab at sende den pågældende dag.

Prøv at hjælpe os med at nå 1,5 millioner senest den 23. februar. Vi har stadig mere end en uge. Her er nogle ideer til, hvad I kan gøre:

  • Sæt et banner på din hjemmeside med link til underskriftmodulet, eller sæt selv modulet på din hjemmeside. Se under kontakt her og få link til banner og koder.
  • Gør folk opmærksomme på indsamlingen igen og igen via Facebook og Twitter. Sig, at vi er tæt på den næste milepæl.
  • Skriv om det i nyhedsbreve og sæt link på til underskriftmodulet eller til vores hjemmeside her.

De bedste hilsner

Stop TTIP-netværket

STOP_TTIP_Logo_RGB. 300x250 pix

 

 

 

Share This