Opskrift på katastrofe: et erhvervsvenligt Undersøgelsesråd skal forhindre love, der skader virksomhedernes profit

Af Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory, 13. maj 2015

For nyligt blev et chokerende forslag lækket fra Kommissionen. Det er om “bedre regulering” og sigter på at skabe en erhvervsvenlig bureaukratisk mekanisme, der skal forhindre nye love – fra regulering af kemikalier til forhindring af klimaændringer – der kan gøre ondt på koncernernes bundlinje. Tilsæt TTIP og dens ‘Reguleringssamarbejde’ [Regulatory Cooperation], så kommer også de amerikanske virksomheder med på vognen med den slags ekstra privilegier.

Siden 2002 har Kommissionen været på udkig efter måder at gøre EU-lovgivningen mere erhvervsvenlig på alle fronter – enten i “konkurrenceevnens” navn eller i kampen mod ”administrative byrder” eller “bureaukrati”. Nu viser et chokerende nyt lækket dokument, at vicepræsident Timmermans har bragt denne bestræbelse op på et helt nyt niveau. Et nyt bureaukratisk organ skal have vidtgående beføjelser til at stoppe Kommissionen i at fremsætte forslag. Desuden ønsker Kommissionen at være i stand til at trække i en “nødbremse”, hvis Kommissionens forslag ændres væsentligt af enten Rådet eller Europa-Parlamentet i den “forkerte” retning. Det kunne være love, der forbedrer arbejdsforhold eller varetager miljøbeskyttelse. Det lækkede dokument hedder “Bedre lovgivning for bedre resultater – En EU-dagsorden”, og skal angiveligt offentliggøres senere i maj.

Overrasket? Chokeret? Så prøv at tilføje det såkaldte ’Reguleringssamarbejde’, der planlægges i den handelsaftale, der forhandles mellem EU og USA (TTIP), og prøv at gennemskue konsekvenserne. De to tilsammen vil væsentligt styrke amerikanske selskabers muligheder for at nedbringe EU-standarder.

Bedre regulering?

Ud fra formuleringerne at dømme lyder Kommissionens hensigter ganske sympatiske: “Bedre regulering,” siger de, handler om “forenkling af retlige rammer og reduktion af administrative byrder i hele det indre marked”, om “levering af afgørende og effektiv indsats over for de udfordringer, Europa står overfor i dag “, og om at sørge for at “undgå enhver urimelig byrde. Fornuftige, realistiske regler, der sørger for at opfylde vores fælles mål: intet mere, intet mindre.” Så hvad er problemet?

Problemet ligger i de sande hensigter bag dagsordenen om “Bedre regulering”. Som dokumenteret i en rapport fra ’Corporate Europe Observatory’ og ’Friends of the Earth Europe’ er Kommissionen i virkeligheden ved at skabe en mekanisme, der skal forhindre regler, som fint giver mening, når de ses fra et miljømæssigt eller socialt synspunkt, men som kan genere visse erhvervssektorer. Hvis man ser bort fra al spin, er dette dybest set en dagsorden, der skal hjælpe erhvervslivet med at slippe af med regler, de ikke kan lide, og forhindre iværksættelse af nye regler, der for eksempel kunne forbedre sundhed, sociale forhold eller fremme en bæredygtig kurs, hvilket kunne koste virksomhederne dyrt på bundlinjen. “Mindre bureaukrati” eller “mindske administrative byrder” er de mest anvendte slogans. I virkeligheden resulterer det i opbygningen af ​​et sæt bureaukratiske procedurer, der skal styre EU-lovgivningen i en retning, der begunstiger virksomhederne. Ret ironisk faktisk, at Europa Kommissionen, i afbureaukratiseringens navn, foreslår et nyt lag af bureaukrati. Det virker ikke, som om bureaukrati er det egentlige problem, det er derimod EU-regler, der kan genere virksomheder.

 Undersøgelsesråd udøver virksomhedsvenlig bureaukratisk kontrol

Det var klart fra begyndelsen, at Juncker-Kommissionen ville intensivere denne dereguleringsindsats, og Junckers første skridt som formand var at få arbejdet i Kommissionen koordineret af fem vicepræsidenter med specielt én i førersædet: Kommissæren for Bedre Regulering, hollænderen Frans Timmermans. Han har det privilegium at kunne nedlægge veto mod regler, han føler vil gå imod dagsordenen om Bedre Regulering – i sig selv en banebrydende ændring af proceduren i Kommissionen.

Det lækkede dokument beskriver de næste skridt i den proces. Her foreslår vicepræsident Timmermans et nyt “Regulatorisk Undersøgelsesråd” [Regulatory Scrutiny Board], der skal have bemyndigelse til at stoppe ethvert forslag, der vil være i modstrid med et sæt af erhvervsvenlige principper. Disse vurderinger kommer til at omfatte sociale og miljømæssige virkninger, men andre interesser end de forretningsmæssige har det med at komme i bageste række. Disse dokumenter er ved at blive reduceret til rå rentabilitetsøvelser, og i øjeblikket foregår der masser af lobbyarbejde for at gøre dem endnu værre. Det er derfor, denne sætning i dokumentet er så skræmmende: “Konsekvensanalyser vil kræve en positiv udtalelse fra Undersøgelsesrådet, før Kommissionen vil overveje et politisk forslag på det pågældende område.” Det er uklart, hvilken slags vurderinger, det nye råd skal foretage, men at det har kompetence til at stoppe et forslag, er i sig selv vidtgående. Og så skal man huske konteksten; der er tale om et initiativ, som er fokuserete på afregulering af hensyn til erhvervslivet.

Et sådant råd er ikke en ny opfindelse, men mens det eksisterende “Impact Assessment Board” (Rådet for Konsekvensanalyse) allerede har betydelig politisk slagkraft, så kan Kommissionen dog i princippet beslutte at gå videre med et forslag, selv om konsekvensanalyser anser det for negativt for erhvervslivet. Denne nye tilgang bringer det op på et helt nyt niveau med et relativt autonomt Råd af ikke-valgte og ikke-ansvarlige, der kan træffe afgørende beslutninger på vegne af alle borgere i EU-landene.

Den erhvervsvenlige nødbremse

På lignende måde foreslår det lækkede dokument en meget vidtgående foranstaltning, der vil gøre det muligt for Kommissionen at kræve lovgivningsprocessen stoppet, hvis det oprindelige forslag bliver ændret på en måde, der forandrer eller forstyrrer beregningerne i konsekvensanalysen markant. Citeret fra det lækkede dokument: “Hver institution har ret til at kræve, at et uafhængigt panel foretager en vurdering af disse faktorer efter en væsentlig ændring af Kommissionens forslag.” Hvad betyder det i praksis? Forestil dig, at Europa-Parlamentet bliver enig med Rådet om et kompromis, der indfører mere ambitiøse sociale eller miljømæssige mål i en lov, som Kommissionen foreslår. For eksempel hvis et forslag, der vil forbyde nogle få “hormonforstyrrende stoffer” på grund af en skadelig virkning på børn, udvides til at omfatte flere stoffer. Et sådant scenario ville så give Kommissionen lov til at trække i bremsen og kræve en uafhængig undersøgelse. Det vil gøre det muligt for enhver virksomhedslobby-koalition at omgruppere sig og fokusere på et bestemt resultat af vurderingen, hvilket kunne sinke proceduren betydeligt og eventuelt ændre den kommende lov til sin oprindelige, mindre ambitiøse form.

Gennemsigtighed, deltagelse?

Det er slående, hvor meget det lækkede dokument bliver ved med at fortælle om offentlig høring og gennemsigtighed. “Let byrden – sig din mening” lyder det tiltalende slogan, der forestiller en angiveligt ny stil med åben regeringsførelse hos Kommissionen, hvor virksomheder og borgere skal være i stand til at kommentere et forslag igen og igen på næsten alle trin i beslutningsprocessen helt fra den allerførste idéundfangelse.

Bør det ikke få grupper, der kæmper for åbenhed, til at falde ned af stolen og råbe hurra for sådan et overraskende tiltag? Faktisk vil denne appel om at “sige sin mening” kun være til gavn for erhvervslivet, ikke borgerne i almindelighed. Det bekræftes af et eksempel fra 2014, hvor et lovforslag, der ville have forbedret information om og deltagelse i miljøpolitik, blev skrottet som følge af det selv samme Bedre Regulerings-program, der nu hævder at ville øge åbenhed og gennemsigtighed. Desuden presser Kommissionen på for at vedtage nye regler om ”handelshemmeligheder”, som skal forhindre offentligheden i at få oplysninger, hvis det indebærer noget med private virksomheder – hvilket det gør i de fleste tilfælde.

Det ligner et paradoks, men der er klare tegn på, at opfordringen til “Let byrden – Sig din mening” er et budskab til big business, ikke til samfundet som helhed. For eksempel har der været et intenst lobbypres fra virksomheder for disse tiltag. Europæiske og amerikanske virksomheder og de amerikanske lobbygrupper såsom Business Coalition for Transatlantic Trade, Coalition of Services Industries og American Chemistry Council har presset på mht. denne særlige version af ”gennemsigtighed” i meget lang tid.

TTIP, konsekvensanalyser og Bedre Lovgivning

Et sådant dereguleringspres er også helt klart relateret til TTIP, hvor både virksomheder og den amerikanske regering har bedt om mere “gennemsigtighed” og “deltagelse af interessenter” i EU i de meget tidlige stadier af lovgivningsprocessen, faktisk længe før et forslag overhovedet præsenteres for beslutningstagende organer.

Mens det nye forslag om “Bedre Regulering” fra Juncker-Kommissionen er et resultat af tendensen til alene at tilgodese virksomhederne, vil det også tjene som en måde at imødekomme krav fra den amerikanske regering ved TTIP-forhandlingsbordet. De lækkede forslag passer meget godt med de ordninger, der er under udvikling i TTIP-forhandlingerne, som kaldes “Reguleringssamarbejde”, hvilket er procedurer, der skal få EU’s og USA’s lovgivning til at stemme overens, og i det aktuelle dokument om Bedre Regulering opfyldes den amerikanske regerings krav.

Det gælder for gennemsigtighed så vel som for den nye tilgang til “konsekvensanalyser”. “Konsekvensanalyser” er en vigtig pointe ved TTIP-forhandlingerne, da de skal spille en central rolle i at forhindre, at ​​beslutningstagere på begge sider vedtager regler, der går imod erhvervsinteresser på den anden side, eller sagt med handelsjargon: “til skade for den transatlantiske handel og investering”.

TTIP vil øge brugen af ​​konsekvensanalyser og vil indføre vægtning af, hvilken virkning nye lovforslag kan få på amerikanske virksomheder, om hvorvidt de er tilpasset amerikanske regler, og om de fortrænger internationale standarder. Faktisk har Kommissionen drøftet rolle og design af konsekvensanalyser med de amerikanske myndigheder i ti år og har kæmpet for at finde fælles fodslag og udvikle en gensidig tilgang, som vil få den anden parts økonomiske interesser til at blive en integreret del af analysen – en diskussion, der nu er overført til TTIP-forhandlingerne.

Lovgivning i fremtiden

Når sådan en fælles tilgang er på plads i EU’s retningslinjer for konsekvensanalyse, vil det foregå på følgende måde: Mens analysen er i gang, skal EU stille oplysninger til rådighed om planlægning og timing af forslaget. På grund af de generøse regler om gennemsigtighed vil amerikanske virksomheder kunne lobby for at udforme loven i deres interesse eller forhindre den fra dag ét, hvilket den amerikanske regering også vil kunne. En konsekvensanalyse er ikke blot en bunke papirer, men en proces, hvor konsekvenserne af et forslag regnes ud. Den vil trække på input fra mange sider; input og beviser vil blive indsamlet fra forskellige erhvervssektorer og andre centrale aktører. Det ligger klart i kortene, at når de tilpasses TTIP, vil konsekvensanalyserne give amerikanske virksomheder mulighed for at påpege, om det vil få en negativ effekt på deres økonomiske interesser.

Der er fortilfælde: Da EU forberedte sine nye regler om kemikalier, kaldet REACH, var den amerikanske regerings første modtræk at bruge konsekvensanalysen som argument for at stoppe det videre forløb. Efter en lang kamp ​​kunne den kemiske sektor (på begge sider) og den amerikanske regering notere sig en vis indflydelse på resultatet, men slutresultatet var stadig langt fra deres mål. Nu, med et stærkere regelsæt, vil der være større chancer for succes. En negativ konsekvensanalyse – hvilket vil omfatte indikatorer for indvirkning på samhandelen, f.eks. på selskabers overskud – vil fungere som en alarmklokke for Kommissionen og få den til at tænke sig om to gange, før den stiller forslag, hvis ikke den helt forkaster dem. Det kan endda betyde, at hensynet til amerikanske erhvervsinteresser bliver den faktor, der får det “Regulatoriske Undersøgelsesråd” til at stoppe et forslag helt fra begyndelsen.

Forenkling for at imødekomme amerikanske krav?

I tilfælde af at det “Regulatoriske Undersøgelsesråd” accepterer et forslag, kan amerikanske virksomheder øge deres interesser og bringe det op på et nyt niveau. De kan bede den amerikanske regering om at indlede en “reguleringsdialog” [regulatory exchange] med Kommissionen. En sådan dialog indebærer, at Kommissionen bør se, om konflikter med USA om den konkrete sag kan løses enten ved at harmonisere forslaget med de amerikanske regler på det pågældende område eller ved at acceptere de tilsvarende amerikanske regler som gældende (såkaldt ’gensidig anerkendelse’), hvilket så vil lade amerikanske virksomheder uberørt af nye regler. Og så er der en tredje mulighed – udtrykkeligt nævnt i EU-forslaget for “Reguleringssamarbejde”, nemlig “forenkling” af de foreslåede regler. ’Forenkling’ er et temmelig uklart begreb, men er beregnet til at undgå “lovbyrder for virksomhederne” – byrder, som f.eks. kan være forbedrede arbejdsvilkår eller miljøregulering, hvilket vi har set over de sidste par år. ’Forenkling’ er også et nøglebegreb, der anvendes af Kommissionen i programmet for Bedre Lovgivning.

Det vil helt klart ikke være en sejr i sig selv for amerikanske selskaber, eller for den amerikanske regering, hvis de vinder kampen om den endelige udformning af et forslag, da der altid er risiko for at tabe kampen, når enten Rådet eller Europa-Parlamentet begynder at se på ændringer af det oprindelige udkast udfærdiget af Kommissionen. På det tidspunkt vil forslaget sandsynligvis allerede ligne et kompromis med både den amerikanske regering og amerikanske selskaber, så nogle politikere, og selv regeringer, kan evt. vælge en forsigtig tilgang. Men skulle f.eks. Europa-Parlamentet vove at indføre ændringer, der kan være skadelige for amerikanske virksomheder, vil Kommissionen være i stand til at standse processen og få ændringerne nøje undersøgt via endnu en konsekvensanalyse.

Som hånd i handske

Forslagene lyder alle meget komplicerede, men her er det enkle resumé: Bedre Regulering og TTIP passer som hånd i handske. Begge vil medføre et større og mere kompleks bureaukrati, der oprettes for at holde regulering i kort snor og sørge for, at big business kommer først. Det vil i høj grad bidrage til en lovgivning, hvor erhvervsinteresser bliver den højeste lov, og alt andet kommer i anden række, uanset hvilke politikere eller platforme der vælges til at træffe beslutninger på vore vegne. Både Bedre Regulering og TTIP er farlige i sig selv. Tilsammen er de en katastrofe.

Den engelske originalartikel kan læses her:

http://corporateeurope.org/power-lobbies/2015/05/recipe-disaster-pro-business-scrutiny-board-prevent-laws-hurt-corporate-profit

Share This