I et notat udarbejdet af advokat Georg Lett for TIP-netværket konkluderes det, at CETA-aftalen skal behandles efter Grundlovens paragraf 20. Dvs. enten skal den vedtages af 5/6 flertal i Folketinget, eller også skal den ud til folkeafstemning. De ”særdomstole” (kaldet ISDS), som investorer kan bruge til at udfordre politiske beslutninger i EU eller i Danmark, og som man finder både i CETA-aftalen og i TTIP, fører til suverænitetsafgivelse.

Et resumé:

Indledning

Med dette notat vurderes, om den tvistløsningsprocedure der er indeholdt i kapitel VIII i den mellem EU og Canada i april 2016 indgående frihandelsaftale, (herefter “CETA-aftalen”) indebærer en suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand.

Tvistløsningsmodellen i CETA-aftalen betegnes generelt som en “ISDS-ordning” (lnvestor-to-State Dispute Settlement). Tvistløsninger af denne art, hvor en privat investor kan optræde som part i forhold til en stat under en voldgiftsprocedure, er ikke ukendt og genfindes i flere bilaterale handelsaftaler. Imidlertid er der med CETA-aftalen introduceret en ny form for “ISDS”, hvor en ad hoc voldgiftsprocedure er erstattet af et fast panel.

Hvis CETA-aftalens bestemmelser om tvistløsning indebærer suverænitetsafgivelse, vil følgen være, at aftalen kun kan indgås med bindende virkning for Danmark under iagttagelse af proceduren i grundloven (herefter ”GRL”) § 20.

Resumé af analyse og konklusion

Analysen omfatter to klart adskilte spørgsmål.

Det ene spørgsmål er, om en tvistløsningsbestemmelse, som indeholdt i CETA-aftalen, indebærer overgivelse af suverænitet. Her konkluderes, at dette er tilfældet, fordi der er tale om overgivelse af dømmende myndighed med direkte virkning her i landet.

Denne undersøgelse behandles under punkt 27-62. [Herefter følger punkt 27-61, hvor præmisserne opstilles og analyseres. Konklusion følger derpå i § 62, red.]:

Konklusionen

  • 62) Konklusionen forbliver derfor uændret. Det forhold, at der overlades dømmende myndighed til en voldgiftsret/tribunal i en tvist, hvor den ene part ikke er et folkeretssubjekt, og hvor staten kan pålægges pligt til at betale erstatning, kan betragtes som suverænitetsafgivelse, for så vidt som man derved overlader det til et – uden for grundloven stående – organ, at træffe afgørelse i en sådan tvist og dermed at udøve dømmende myndighed, der har direkte virkning her i landet. Dette kan kun ske efter proceduren i GRL § 20.

Det andet spørgsmål knytter sig alene til det forhold, at aftalen, så vidt ses, agtes indgået af EU på Danmarks vegne, uanset om der er tale om direkte virkning eller ej. Det må derfor også undersøges, om proceduren efter GRL § 20 skal iagttages som forudsætning for, at EU kan indgå denne aftale.

Dette spørgsmål, der for så vidt er præliminært i forhold til det førstnævnte spørgsmål, behandles under punkt 63 -78. [Herefter følger punkt 63-77, hvor præmisserne opstilles og analyseres. Konklusion følger derpå i § 78, red.]:

Konklusion vedr. traktatkompetence

  • 78) Det forhold, at EU indgår en frihandelsaftale, på Danmarks vegne, indebærer vel suverænitetsafgivelse, men ikke ny suverænitetsafgivelse. Derimod er der tale om specifik suverænitetsafgivelse, for så vidt angår ISDS-delen, idet der ikke tidligere via en procedure i overensstemmelse med GRL § 20 er overgivet suverænitet til EU, hvorefter EU på Danmarks vegne kan binde Danmark til at være part i en voldgift med en privat investor. Det samme må gælde en voldgiftsret/tribunal. Derfor kan EU ikke på Danmarks vegne indgå CETA-aftalen, uden at det godkendes i Danmark efter GRL § 20.

79) TTIP

Det ovenfor anførte angår CETA-aftalen. I det omfang TTlP-aftalen kommer til at indeholde en tilsvarende tvistløsningsmekanisme (ISDS) som CETA-aftalen, vil de foregående konklusioner også gælde for TTlP-aftalen.

Læs hele det juridiske notat her: http://stop-ttip.dk/wp-content/uploads/2016/09/Notat-af-Georg-Lett-om-CETA.pdf

Share This