Hvorfor?

Hvad er problemet?

EU vil snart underskrive to vidtrækkende handelsaftaler:

en med Canada (CETA = Comprehensive Economic and Trade Agreement = Den omfattende Økonomi- og handelsaftale) og en med USA (TTIP = Transatlantic Trade and Investment Partnership = Transatlantisk handels- og investeringspartnerskab).

Den officielle linje er, at det vil skabe arbejdspladser og øge den økonomiske vækst. Men de, der får gavn af aftalerne, er i virkeligheden ikke borgerne, men store multinationale selskaber:

  • Retsstaten undergraves, fordi der indføres et parallelt retssystem via ISDS. ISDS står for Investor State Dispute Settlement = Tvistbilæggelse mellem stat og investor. ISDS skal klare konflikter mellem en investor og en stat. Hvad betyder det i praksis? Canadiske og amerikanske virksomheder får ret til at søge om erstatning, hvis de mener, de har lidt tab på grund af en lov eller regel i EU. Det kan også gælde love, der er vedtaget af hensyn til det fælles bedste som fx miljø- og forbrugerbeskyttelse. I stedet for de offentlige domstole træffer private voldgiftsretter i hemmelighed afgørelse om betaling af skadeserstatning. Betaling sker fra det offentlige budget, dvs. ved hjælp af skatteydernes penge. På grund af lignende klausuler i andre aftaler har flere virksomheder allerede kæmpet for at få millioner, nogle gange milliarder, af euro i skadeserstatning. [Fx har energiselskabet Vattenfall sagsøgt Forbundsrepublikken Tyskland om erstatning på 3,7 mia. euro, fordi to dårlige atomreaktorer blev lukket ned som en del af Tysklands tilbagerulning af kernekraft.] Sådanne sager vil mangedobles som følge af CETA og TTIP. Kun udenlandske selskaber (“investorer”) skal kunne drage fordel af de særlige rettigheder til at sagsøge. Denne ret er ikke tilgængelig for indenlandske virksomheder. Voldgiftsrettens beslutning er endelig; appel er ikke mulig – hvilket også er i modstrid med principperne i en retsstat.
  • Koncerner skal indlemmes allerede ved udarbejdelsen af nye regler og love, hvis deres handelsinteresser kan blive påvirket. Navnet på dette er: “Reguleringssamarbejde”. Det betyder, at repræsentanter for storkapitalen inviteres med af regeringerne til at deltage i ekspertgrupper, der skal påvirke nye lovforslag – selv før de kommer til behandling i de valgte parlamenter. Det underminerer demokratiet. Den politiske hensigt skal udgå fra folket, ikke fra repræsentanter for globale virksomheder!
  • De globale virksomheder har haft, og har stadig, urimelig stor indflydelse på de hemmelige forhandlinger om CETA og TTIP. Alene i den forberedende fase til TTIP var der ifølge officielle udtalelser 590 møder mellem EU-Kommissionen og lobbyrepræsentanter. 92% af disse møder var med repræsentanter for virksomheder, mens der kun i få tilfælde var drøftelser med repræsentanter for forbrugere og fagforeninger. Og også under de nuværende forhandlinger sker der påvirkning fra industriens repræsentanter. Visse formuleringer i nogle af lovudkastene, der er sluppet igennem til offentligheden, stammer direkte fra virksomheds-lobbyisterne.
  • Forhandlingerne foregår i hemmelighed. Selv vores offentlige repræsentanter ved meget lidt eller ingenting om forløbet. De modtager først resultaterne i form af lange aftaler (CETA-aftalen fylder fx omkring 1.500 sider) efter afslutningen af forhandlingerne og kan derfor kun acceptere eller afvise hele aftalen. Der lægges et stort pres på at acceptere. EU-Kommissionen hævder, at afvisning vil koste økonomisk vækst og arbejdspladser, vil gøre fem års forhandlinger irrelevante og vil genere handelspartnerne. Vi ønsker at forhindre, at TTIP og CETA bare blåstemples af parlamenterne. Derfor skal der opbygges et enormt pres fra borgerne. Vi er nødt til at vise, hvor mange mennesker i EU, der afviser aftalerne.
  • Arbejdstagerrettigheder kommer under pres, og arbejdspladser i mange industrier er truede. I USA er kun nogle få basale arbejdstagerrettigheder anerkendt (kun to ud af de otte grundlæggende ILO-arbejdsrettigheder). I landbruget og i den elektriske industri er der risiko for massive tab af arbejdspladser på grund af den hårdere konkurrence fra udlandet.
  • Liberalisering og privatisering er beregnet på at blive en “ensrettet vej”, dvs. ingen vej tilbage. Når først offentlige forsyningsvirksomheder, hospitaler eller indsamling af affald er blevet privatiseret, vil det være vanskeligt eller endda umuligt at få dem ind under den offentlige sektor igen pga. CETA og TTIP.
  • EU og dets medlemsstater er kommet under pres for at tillade risikable teknologier som hydraulisk frakturering eller GM-teknologi = genmodificering. [Eksempel – hydraulisk frakturering: I denne proces pumpes store mængder af en blanding af vand, sand og kemikalier ind i skifer. Det skaber sprækker – frakturer – i klippen, hvorigennem naturgassen kan slippe ud og blive opsamlet. Det er problematisk for miljøet og klimaet! Fordi det amerikanske selskab Chevron allerede har gennemført prøveboringer i Polen, kan det allerede have skabt grundlag for en “investering”. I øjeblikket er den polske regering ved at forberede et dekret, der definerer specifikke miljøkrav til frakturering. Det vil naturligvis alvorligt påvirke resultatforventningerne for Chevron. Ikke underligt, at Chevron har agiteret massivt for at indlemme ISDS i TTIP. Alene truslen om ISDS kan være et effektivt middel til at lægge pres på de polske lovgivere og kan forhindre indførelse af strenge krav. Andre EU-lande kan også udsættes for sagsanlæg. I Tyskland er der i øjeblikket et midlertidigt forbud (moratorium) mod fraktureringen. På grund af et sådant moratorium blev den canadiske provins Quebec sagsøgt om 250 millioner dollar skadeserstatning i en investorsag. (Mere om emnet frakturering & CETA her: http://corporateeurope.org/climate-and-energy/2013/05/right-say-no-eu-canada-trade-agreement-threatens-fracking-bans)]
  • Levnedsmiddelstandarder og forbrugerbeskyttelse mod kosmetik og medicinske produkter truer med at blive sat på samme niveau som i USA. Men vi har brug for højere og ikke lavere standarder for beskyttelse, uanset om det gælder for pesticider, fabrikslandbrug eller rene energikilder. Reguleringssamarbejde vil gøre det vanskeligere eller umuligt.CETA og TTIP vil styrke de multinationales magt på bekostning af demokrati og det almene vel. Det kan vi ikke tillade! Skriv under på vores Europæiske Borgerinitiativ!
    Sammen kan vi stoppe TTIP og CETA!
Share This